Næstved Bibliotek
- Adresse
-
Kvægtorvet 4,
4700 Næstved - nsthb@naestved.dk
- Telefon
- 5588 5588 (Kontaktcenter)
Velkommen på Næstved Bibliotek
Næstved Bibliotek er det største af kommunens fem biblioteker. Det åbnede i 2004 og er placeret i centrum af byen - i samme bygning som Kvickly og lige over for Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
Alle kan bruge biblioteket, og det er gratis at låne bøger, tidsskrifter, musik, film, grafiske værker og spil. På biblioteket er der adgang til computere og internet for både børn og voksne. Her er masser af inspiration til at læse og lære, opleve og fordybe sig og frirum til blot at mødes, snakke eller lytte til musik.
Der er Borgerservice på biblioteket – vi kalder det Borgervejledningen.
Tilgængelighed
På Næstved Bibliotek er der automatisk døroplukning både i stueplan og fra broen. Der er adgang via trappe eller elevator fra indgangsområdet i stueetagen eller over Kulturbroen fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Derudover er der:
- Ledelinier i gulvet for blinde og svagtseende.
- Teleslynge ved Infocenter og i Salen.
- Pc beregnet til kørestolsbrugere.
- Toiletter og handicaptoilet findes ligeledes i forhallen.
- Toiletter forbeholdt børn og pusleplads findes i børnebibliotekets område.
- Udenfor bibliotekets selvbetjente åbningstid kan du aflevere materialer i det udvendige afleveringsindkast bag hovedindgangen (med mulighed for at få kvittering).
Borgerservice
Næstved kommunes Borgerservice ligger også i biblioteksbygningen på Kvægtorvet. Biblioteket og Borgerservice deler samme indgang og er placeret i samme rum. Det kræver tidsbestilling, hvis du skal betjenes i Borgerservice. Bestil tid her. Vær opmærksom på, at åbningstiderne for Bibliotek og Borgerservice ikke er de samme.
Arrangementer og udstillinger
Næstved Bibliotek afholder mange arrangementer i løbet af året for både børn og voksne – hold øje med arrangementskalenderen for at se mere om, hvad der sker.
Midt i biblioteksrummet ligger udstillingslokalet X-rummet, hvor der løbende afholdes udstillinger. Læs mere om udstillingsmulighederne på Næstved Bibliotek.
Kunst på Næstved Bibliotek
Kunstneren Nils Erik Gjerdevik stod i sin tid for den gennemgående udsmykning på biblioteket med glaskunst – med økonomisk medfinansiering fra Ny Carlsberg Fondet.
I børnebiblioteket har illustrator Rasmus Bregnhøi i 2016 udsmykket en stor væg fyldt med sjove og tankevækkende figurer og motiver fra de mange bøger, som han har illustreret.
Det sker på biblioteket
-
OplæsningTid til noveller
Nu starter forårets oplæsning af noveller på Næstved Bibliotek.Næstved BibliotekGratis -
KreativitetBuild the Change byggeværksted med LEGO®
Tag med familien på biblioteket i verdensmålsugen UGE17, og vær med til at finde på løsninger til aktuelle, lokale problemstillinger.Næstved BibliotekGratis -
ForedragFrihed, tid og bæredygtighed - Tømrerlusens vej ud af hamsterhjulet
Dennis Nielsen gik fra en arbejdsuge på 60 timer hos Bestseller til bare 18 timer i egen virksomhed. Hør hvordan man kan leve mere bæredygtigt, uden at miste livskvalitet.
Næstved Bibliotek25 - 100 DKK -
OplæsningLyttebiograf: den allerbedste træhytte i verden
Højtlæsning og livemusik mødes og sød… øh ja, sød musik opstår! Når man læser højt for børn, får de en fantastisk mulighed for at kickstarte fantasien og danne billeder i hovedet.Næstved BibliotekGratis -
ForedragNikolaj Kirk: Fødevarekvalitet og bæredygtighed - et foredrag med viden og indsigt
Er du klar til at blive udfordret, inspireret og få ny madinspiration til køkkenet og verden omkring dig? Kom med på en tankevækkende og energisk rejse, når eventyrer, kok, forfatter og tv-vært Nikolaj Kirk lægger vej forbi Næstved Bibliotek med foredraget ‘Fødevarekvalitet og bæredygtighed'.Næstved Bibliotek100 DKK