Indgang til Fuglebjerg bibliotek
Indgang til Fuglebjerg bibliotek
Andet

Indvielse af nyindrettet Fuglebjerg Bibliotek

Tid
16:30 - 17:30
Sted
Fuglebjerg Bibliotek

Voksenafdelingen
Vi fejrer den nye, fine voksenafdeling på Fuglebjerg Bibliotek med en officiel indvielse, hvor alle er velkomne.

Efter at have været lukket ned i lidt over 5 uger, genåbnede den nyindrettede voksenafdeling på Fuglebjerg Bibliotek d. 26. marts.

Der er blevet malet, der er kommet nyt gulv og nye møbler samt genopfriskning af gamle. Reolerne er blevet lavere, så man nemmere kan overskue rummet, og så har de også fået hjul på. Der er blevet flyttet rundt på de enkelte samlinger i skønlitteraturen, og faglitteraturen er nu opstillet i ti temaer. Der er desuden et øget fokus på siddepladser til fordybelse, på udstillinger og inspiration, samt på skiltning i rummet.

Med disse nye rammer, hvor tilgængelighed, brugervenlighed og fleksibilitet er i fokus, håber vi, at borgerne får lyst til at bruge biblioteket mere aktivt som deres sted i hverdagen.

Alt dette vil vi gerne fejre med en officiel indvielse, tirsdag d. 21. april kl. 16.30-17.30, hvor alle er velkomne. Der vil blive mulighed for at se nærmere på de nye fine omgivelser, og høre mere om tankerne bag.

Formanden for Kultur-, Forenings- og Lokaldemokratiudvalget, Anette Brix, vil sige et par ord, og der vil også blive serveret lidt sødt at spise og drikke.